Månedsarkiv: marts 2014

Tror du dine kunder ser dig på facebook?

…..der er nye tider på vej på Facebook, faktisk er de her allerede!

Hvem ser mine opslag på Facebook?

Lad os først slå fast, at det er din virksomhedsside på Facebook vi snakker om. Vi har længe gået efter at få likes på vores virksomhedsside, jo flere der har liket vores side, desto bredere kommer vores opslag ud. Det er også rigtigt, men de når bare ikke så langt ud, som de fleste går og tror!

Går du også i den glade og naive tro, at alle dine “fans” ser alle dine opslag?

En ting er, hvad deres øjne rent faktisk falder på, en anden ting er, om de overhovedet får dit opslag op i deres “newsfeed”. Facebook har sin egen algoritme for, hvem der ser din oplag for de kommer faktisk ikke ud til alle. Hvis du på din virksomhedsside går ind under “Se indblik”, øverst på din side:

Og vælger “Rækkevidde”:

Så kan du se, hvor langt ude dine opslag kommer. Det der hedder Organisk rækkevidde, er det der bliver vist hos dine fans og delt, uden du betaler for det.

 

Nye tider på Facebook

Facebook har ændret deres rækkevidde i de sidste måneder og det forlyder, at det bliver endnu værre. Faktisk er den gratis rækkevidde, eller med andre ord den gratis synlighed faldet med 49% siden oktober 2013, jf. en amerikansk undersøgelse af Ogilvy. Det betyder at vi er nød til at lave lidt om på vores markedsføringsstrategi, hvis vi gerne vil blive set på Facebook.

Hvad gør vi så?

Kort sagt er vi nødt til at spæde lidt i kassen for at blive set. Facebook har flere måder, hvor vi kan øge synligheden ved. f.eks. at booste et opslag, ved at promovere vores side, eller ved at oprette annoncer. Det koster lidt penge, men til gengæld kan vi målrette vores indsats ret præcist.

Så vil du blive set på facebook fremover er du nødt til at have dette in mente.

 

Se mere på :

https://social.ogilvy.com/facebook-zero-considering-life-after-the-demise-of-organic-reach/

http://seismonaut.com/blog/2014/3/21/din-facebook-raekkevidde-falder-drastisk-lige-nu-hvad-skal-du-goere-ved-det/